Gardinstangen har indbygget intelligens, der sørger for at trække gardinerne for og fra. Her kan enten vælges standardprogrammet, som er forhåndsindstillet til at køre efter tidspunkterne for solopgang og solnedgang (som man typisk ville have gjort selv - trække fra, når det bliver lyst om morgenen og trække for, når det bliver mørkt om aftenen). Programmet skelner selv mellem hverdag og weekend, sommertid- og vintertid, jul, påske og andre helligdage. Eller du kan vælge det individuelle program, hvor du selv fastlægger tiderne.
Gardinstangen har indbygget temperaturføler, der trækker gardinet for, når temperaturen stiger til en forhåndsindstillet værdi og lader gardinet være trukket for, indtil der igen er blevet tempereret i rummet. Temperaturværdien, for hvornår gardinet skal trækkes for, kan indstilles mellem 16 og 35 grader Celsius. Varmestyringen i gardinstangen sikrer, at gardinet ikke kører frem og tilbage i tide og utide ved mindre temperaturudsving. Det er nemt at aktivere hhv. deaktivere den automatiske termostyring.
Du kan desuden styre gardinstangen med stemmen. Via Google Home Smart Speaker og ODSIFs stemmestyringssoftware kan du når som helst bede om at få trukket gardinet for eller fra. Benytter du stemmestyringen via din smartphone, kan du også trække gardinet for og fra uden for hjemmet f.eks. fra sommerhuset.
Gardinstangen er udover at være strømstyret også batteridrevet (3 stk. C-batterier). Derved vil den fortsætte med at fungere i tilfælde af strømafbrydelse. Dette er ekstra sikkerhed i forhold til tyverisikring etc.